|
De forløbne to skoleår er som sædvanlig for 4. mellemklassernes vedkommende afsluttet med en tur til Norge i begyndelsen af sommerferien. Det har altid været udbytterige ture under Hr. Vang Petersens gode og stilfærdige ledelse. Virkelig ferie for eleverne. Sommeren 1962 var turen særlig vellykket på grund af det smukke sommervejr i Norge. Solen strålede hver dag. Det var ikke nogen luksustur ad alfarvej, men et stærkt og friskt møde med norsk natur. Især huskes vel vandreturen på højfjeldet ved Geilo. 
 Billeder til venstre Døbefont af fyr i Heddal stavkrike og til højre Sne langs fjeldvejen Turen var i øvrigt rig på oplevelser. Vi beså bl.a. den berømte dansk-norske fæstning Frederikssten – Oslo rådhus – Vigelandsparken – flere stavkirker o.m.a. Følgende lærere deltog i turen: Vang Petersen, fru Sørensen, fru Bjerre og Holger Ølholm1 Norgestur I lighed med tidligere år vil der også foregå en Norgestur fra Jyderup Realskole, og der har i år meldt sig 34 elever fra 4. mellem og 1. Real. Lederne bliver skoleinspektør Vang Petersen, Hr. Holger Ølholm, fru Bjerre og fru Thastum Sørensen. Der køres til Sarpsborg, sejles over Oslofjorden til Horten, og herfra går turen over Notodden og den gamle Haukelisætervej til Hardangerfjorden. Tilbageturen går over Hardangervidden til Gejeilo ved Bergensbanen, og der bliver lejlighed til ture i højfjeldet. Derefter går turen ned gennem den smukke Hallingdal mod Oslo. Her skal man så besøge mange seværdige ting, ligesom man på hjemturen ser nærmer på Trollhättan. Turen varer fra tirsdag den 26 . Juni til onsdag den 4. juli. 19622 27 hårnålesving Kære alle sammen! Sidste gang skrev vi, at vi var i Horten på vores Norgesfærd, men intet om, hvad vi foretog os (undtagen da det regnede). Nogle af os var til studenterrevy, den var mægtig go', og især var der en parodi på en dansker, den var vældig skæg. Nå, men den næste dag startede vi mod Heddal i strålende solskin Bjerglandskabet var storslået, og vi nød naturen. da vi nåede stavkirken - hvad tror i så, vi så? Nogle andre danskere, naturligvis! Stavkirken var pragtfuld, og vi var virkelig imponerede af den. Rundt om selve kirken var der en svalegang, hvor engang de spedalske skulle sidde. Synd for dem, ikke. Da vi igen havde kørt lidt, begyndte sulten at melde sig, og tvunget af "naturens luner" måtte vi gøre holdt på en bjergskråning og fortære vores "medbragte madkurv". Vi drak vand, som vi havde hentet fra en bjergbæk, umh...! Så! endelig var vi på vej mod den evige sne. Vi kørte længere og længere opad. Det trykkede i ørene, og vi tyggede og tyggede for at lette trykket. Da den evige sne øjnedes, lød et frydeskrig, og alle stimlede til ruderne. Vi kørte gennem de vidtstrakte snemarker og standsede op. Sne, sne, sne, hvor var det skønt. Straks begyndte en sneboldkamp. Da vi ikke gad slås mere, gik vi i gang med at bestige det højeste bjerg. Det så ikke spor besværligt ud, men det var både overmåde besværligt og dobbelt så højt, som vi troede. Pust, støn" Nedturen foregik i sneen og på halen! Nu kom det dejligste og mest spændende: de 27 hårnålesving. Hver eneste gang bilen rundede et "hjørne", lød der høje hvin ligesom i rutschebanen! Nedad var stejle klippevægge og snævre hårnålesving og opad ligeså bratte klippevægge. Sikke et gys! Samtidig med, at vi skulle nyde den pragtfulde udsigt, sad vi med hjertet i halsen, men vores dygtige chauffør klarede det hele. Hardatun blev nået og her overnattede vi. Vi kom sent i seng, og det varede længe, inden der var "ro i lejren". Maden var dejlig, blandt andet fik vi alle tiders myseost. Alle har det godt, og vejret er stadig pragtfuldt. Hilsen til alle derhjemme fra "Norgesfarere"3 Hjem fra Norge Jyderup Realskoles 4. mellem og 1. Real vendte i aftes sammen med deres ledere, lærerinderne fru Thastum Sørensen og fru Bjerre, lærer Holger Ølholm og skoleinspektør Vang Petersen, hjem fra den meget vellykkede Norgesferie, som er foretaget pr. Kr. Nielsens bus. Vejret har under hele turen været vidunderligt, og rejsen rig på oplevelser. Herom vil en af eleverne fortælle de sidste morsomme træk i et læserbrev i morgen4 Sidste rejsebrev fra Norge De morsomme rejsebreve, vi har modtaget fra Jyderup Realskoles "Norgesfarerne", er blevet fulgt op af en afsluttende skildring efter hjemkomsten, lige så levende fortalt, og det kan røbes, at det er pigen, som tog eksamen med udmærkelse - rent og Ruth Jensen, Kajemose, der har æren af de festlige breve. I det afsluttende brev fortæller Ruth; De sidste dage blev lige så dejlige som de første - og mindst lige så spændende. De utroligt bratte hårnålesving fortsatte fra Hordatun, men udsigten var vidunderlig, og "Spanden" (som vi havde døbt rutebilen!) sled sig længere og længere op, til vi nåede den evige sne. Midt i sommervarmen rejste snevæggene sig højere end bilen, og ovenover var der stejle klippesider. Det er den slags oplevelser, der skal ses, det er umuligt at beskrive. Vi havde første rast ved en mindesten, rejst for en postfunktionær, der i 1903 var blevet begravet under et mange meter tykt sneskred, men havde gravet sig ud på 3 dage, alene ved hjælp af sit posthorn. At han kunne! Videre gik det ad smalle veje, hvor vi naturligvis mødte en masse busser, lige netop hver gang det var umuligt at passere hinanden. Tja, så bakkede vi. Heldigvis var vi hver gang inderst, og så til vores forfærdelse, at de andre bilers hjul næsten ragede ud over de dybe skrænter. To til filmen Efter sidste hårnålesving gjorde vi holdt ved et pragtfuldt vandfald, Laatefoss, hvor souvenirboden blev bestormet under megen masen og skubbe. Fru Thastum Sørensen og vores flinke chauffør, Niels Nielsen, blev af en filmfotograf engageret til at optræde i en turistfilm, og måtte køre adskillige gange frem og tilbage i en kærre, trukket af en hest, som ikke just duftede af 4711. Efter filmdebutten lovede de to nye filmskuespillere at invitere os alle til Hollywood, når...! Som Vejrhøj! Middagen spiste vi på Bergsliens "Turisthem" til lærernes misfornøjelse og vores glæde fandtes der en jukebox, som vi flittigt benyttede. Vi så stadig mange skønne steder, og de høje fjelde blev - under megen morskab - sammenlignet med vores hjemlige Vejrhøj. Ha" Der var for øvrigt en masse bjerggeder med lopper, som vi klappede. Gederne altså! meget imponerede var vi af vandfaldet med den største falddybde, nemlig 184 meter. I et vældigt brus fossede vandet som en flødelignende strøm mod dybet. Derpå gjorde vi ophold på Hardangervidde, en let kuperet højslette, som er meget øde, bortset fra enkelte højfjeldshytter. Endelig ankom vi til Geilo, og endelig fik vi mad, for oh, hvor var vi sultne. Om aftenen dansede vi i opholdsstuen og havde det sjovt. "Blegansigter" Hvor var vi henrykte ved tanken om at skulle op til højfjeldet pr. tovbane; men da vi havde set dem, begyndte det at gibbe lidt i os. Det var dog ikke os unger, der var mest nervøse - det var Holger Ølholm, der skulle sidst op sammen med Hr. Vang Petersen. Det skulle De have set! Var der nogle af eleverne, der var blevet "blegansigter", så var Holger Ølholm endnu blegere, og holdt vi fast i stolesiderne, så var det ham, der klamrede sig! Nå, men vi nåede da levende op, og tro blot: det var en betagende følelse at svæve frit i luften og skue ud over det skønneste panorama, vi endnu havde set. Efter besværligt springeri over en slags højfjeldsstump besteg vi et højt bjerg, og selv Hr. Vang Petersen, der hele tiden havde sagt, at han kunne sagtens løbe os trætte, var den, der nåede sidst op! 10.000 folkedansere Vi var så usandsynlig heldige at være i Geilo netop medens der var stort folkedanserstævne for folkedansere fra hele Norge. I en procession på 10.000 unge og lidt ældre gik de gennem byen. Dragterne var fantastisk flotte - vi syntes alle sammen, at lappernes var det flotteste og smukkeste. Hvor var det en oplevelse. Det glemmer vi aldrig. Søndag morgen startede vi med Oslo som mål. I Torp gæstede vi en af Norges ældste stavkirker, næsten skjult bag en hvid kirke. Til gudstjenesten ankom 90 spejdere med musik i spidsen. Det var festligt. Siden spiste vi "mellemmadder" ved en foss. Vandet til orangeaden tog vi fra bjergbækken. "Han må ha' været flittig"! Oslo skuffede os en smule, fordi vi havde ventet en by med hovedstadspræg. Den er slet ikke som vort eget København. Vigelandsparken var vi derimod meget imponeret af. Vigeland har præsteret et fantastisk arbejde. Han må ha' været uhyre flittig. Parken har han selv tegnet, men de mange skulpturer forstod vi først, da vi havde hørt hr. Vang Petersen forklare deres symboler. Domkirkens dekorationer i loftet var meget skønne. Vi besøgte Åkershus samt sejlede ud til "Fram" og "Kon-Tiki", også det var en oplevelse af de uforglemmelige. Tak for turen Mange, mange andre indtryk nåede at fæstne sig; rundgang i rådhuset, beskuelse af unge kunstners malerier af folkelivet i Norge, besøg i Svinesund og i Sveriges Troldhättan oma. Sidste aften var ikke mindst pragtfuld, vi sang hele aftnen, og Dorte fra Buerup underholdt os på glimrende vis med morsomme viser. Ved middagen havde Dorte også holdt en smuk takketale, hvori blev tolket vores glæde og taknemlighed for turen. Hr. Vang Petersen kvitterede med en lille tale, hvor vi faktisk blev rost alt for meget. Der blev råbt leve for Norge og leve hr. Vang Petersen og til slut sang vi nationalsangene. Selvom turen har været uforglemmelig med skønne oplevelser og herligt sommervejr, så længtes vi alligevel hjem. De forældre, der var mødt op ved hjemkomsten til Jyderup, oplevede jo den glæde, vi kom med. Vi råbte hurra, da bilen standsede, og følte, at det alligevel var dejligst at være hjemme igen. På opfordring siger jeg endnu en gang: Tusind tak for en oplevelse, vi altid vil huske med glæde. De hjemkomne Norgesfarere5 Jyderup Realskoles 4 m og 1 real til Norge Der er lagt et alsidigt program for 34 elever fra 4. mellem og 1. real i Jyderup Realskole, der den 26. juni kl. 5 morgen drager til Norge i Kr. Nielsens turistbus for at nyde 9 dejlige feriedage. Skoleinspektør Vang Petersen, lærerinderne, fru Thastum Sørensen og fru Bjerre samt lærer Holger Ølholm deltager i turen. Tirsdag køres gennem Sverige, over grænsen ved Svinøsund, og der overnattes i Halden, hvor man dagen efter ser på ruinerne af Frederikssten fæstning, parken omkring denne og andre af Haldens seværdigheder. Næste overnatning sker i Horten, og forinden skal der gøres ophold i Sarpsborg og nydes en sejltur på Oslofjorden. Torsdag går rejsen over Nofodden til Heddal stavkirke, videre over højfjeldet og Grungedal til Haukalisæter 1140 meter over havet. På turen ned til Røldal stavkrike skal man gennem det bratte Dyrskar med 27 hårnålesving!!! Efter overnatning i Hordatun går turen op gennem Hordabrekkene til 1200 meter over havet, derfra mellem snefjelde ned gennem det bratte Seljestadsdjuvet til det smukke Solfonn. Der bliver ophold i Odda, tur til den skønne Sørfjord, der er en tange af Hardangerfjorden, under isbræen Folgefonna, gennem den snævre og stejle Maabødal til Norges højeste foss, Vøringsfoss. Der overnattes efter alle disse oplevelser i det smukke Geilo. Lørdagen byder på tur i tovbanen til højfjeldet, hvor der bliver fodtur i fjeldene. Søndag køres gennem Hallingdal til Oslo, evt. med ophold ved Tyrilfjord med afstikker til "Kongens utsikt". I Oslo bliver der aftentur i Vigelandsparken og til kongeslottet. Mandag beses domkirken og fæstningen "Akershus". Om eftermiddagen bliver der sejlture til vikingeskibene m.m. og om aftenen tur til Holmenkollen og Frognesæter. Tirsdag bliver der tid til indkøb og besøg på Oslo rådhus. Kl. 11,30 gøres klar til at forlade Norge og køre til Trollhättan i Sverige. Den sidste dag, onsdag den 4. juli, skal man se sluserne i Trollhättan, hvorefter det går tilbage til Danmark og Jyderup, hvor ankomsten er berammet til kl. 216 1962 Elevernes egne billeder fra Norgesturen
|
 (1) |  (2) | |
 (3) Da vi igen havde kørt lidt, begyndte sulten at melde sig, og tvunget af "naturens luner" måtte vi gøre holdt på en bjergskråning og fortære vores "medbragte madkurv". Vi drak vand, som vi havde hentet fra en bjergbæk, umh...!1 I baggrunden ses Kristian Nielsens rutebil |  (4) Efter overnatning i Hordatun går turen op gennem Hordabrekkene1 | |
 (5) Vi var så usandsynlig heldige at være i Geilo netop medens der var stort folkedanserstævne for folkedansere fra hele Norge. I en procession på 10.000 unge og lidt ældre gik de gennem byen. Dragterne var fantastisk flotte - vi syntes alle sammen, at lappernes var det flotteste og smukkeste. Hvor var det en oplevelse. Det glemmer vi aldrig.1 |  (6) | |
 Nr. 2 fra venstre (de 4 foran) er Hr. Thomas Vang Petersen. Hattene var nogle "vi alle" havde købt (7) |  (8) | |
 På billedet her ses nr. disse ses også på billederne herunder | ||
 1. Seljestad |
 1. Seljestad | |
 1. Seljestad |
 2. Dyrskar |  3. Haukeliseter |
 4. Røldal |
 4. Røldal |
 Mellem 6 til 4. Mellem Odda til Røldal | |
 Mellem 6 til 4. Mellem Odda til Røldal |
 Et købt kort, der står Geilo i øverste venstre hjørne | |
Klassens 50 års jubilæum der afholdtes på Sæksgården
Har du tilføjelser m.v. kan du kan sende email til mig på Christina Huus |